Min baggrund

lidt om mig selv


Jeg er seniorkandidat på Jung Instituttet i København, hvor jeg uddanner mig til jungiansk psykoterapeut (4 år) og jungiansk psykoanalytiker (6 år). Som seniorkandidat er jeg tæt på slutningen af min uddannelse og har lov til at have klienter i terapi.

Jeg modtager supervision af højt kvalificerede og erfarne jungianske psykoanalytikere, og det er i samarbejde med mig med til at sikre, at du er i gode hænder i hele forløbet. 


Jeg startede selv i jungiansk analyse hos psykoanalytiker Vibeke Vedel i 2001 og har været gennem et forløb på 300 terapitimer.

"Until you make the unconscious conscious,

                   it will direct your life and you will call it fate "
                                                                                                                Carl Gustav Jung

Min rejse - forbindelsen mellem det indre og det ydre.


Da jeg var barn, var det bedste, jeg vidste at tegne og male. Det var her, jeg kunne finde mit eget rum, min egen ro. Som ung voksen fandt jeg intensiteten og kærligheden i kropsteatret, det fyldte det hele i mit liv i nogle år, og det var her, jeg fandt den samme plads til mig selv gennem legen, kroppen og kreativiteten.


I mange år har jeg gået i jungiansk analyse, fordi jeg her har kunnet gå ind i det samme indre rum, som jeg gjorde, når jeg tegnede, eller når jeg arbejdede med kropsteater, et rum, der var mit udtryk og mit univers. Et rum, der helede mig, og som var mit eget. I terapien fik jeg muligheden for at forstå og opløse gamle mønstre og reaktioner, jeg oplevede på min krop, hvordan jeg langsomt blev healet gennem samtalen og den kreativite tilgang, der ligger i at analysere drømmene.

I den jungianske psykologi handler det ikke om at få noget til at forsvinde, men det handler om at få kastet lys på det, der ligger og forstyrrer, blokerer eller på en skjult måde gør livet vanskeligt.


Udover at være næsten færdiguddannet psykoanalytiker, underviser jeg som gymnasielærer i humanistiske fag på et lille privatgymnasium, hvor jeg også er mentor for elever på autismespektret.

unsplash